funktioner

Grundkurser i regneark

af Peter Sippel

Funktioner i regneark

Noget af det aller mest brugbare ved regneark, er at det indeholder funktioner. Funktioner er en mere kompliceret beregning, der er samlet i et udtryk. F.eks. funktionen SUM(), som meget enkelt lægger alle tal sammen indenfor et defienret område.

 

Men påkalder en funktion ligesom når man skal regne, nemlig ved at sætte = foran. Til venstre for formellinjen kan man som regel finde en knap hvor der står fx , f(x) eller noget der minder om, og det er knappen til funktionshjælperen. Den knap kan man også trykke på. Der findes mange funktioner, derfor er de kategoriseret efter emne - f.eks. statistik, økonomi, tal m.m

 

Læg mærke til det der hedder syntaks (tegnsætning) i regneark. celleangivelser adskilt med : betyder til og med, men angivelser adskilt med ; angiver næste del af et sammensat funktion.

 

Hvis du har et regneark der er på engelsk, eller et andet sprog, har funktionerne også andre navne. Bed google oversætte dem.

 

OPGAVE 1

Vi skal have nogle tal at arbejde med, men vi er for dovne til at skrive dem. Derfor bruger jeg en funktion der danner tilfældige tal indenfor en minimum og maksimumværdi. Funktionen hedder:

 

SLUMPMELLEM(min;maks)

 

Start et nyt regneark op, og skriv i celle A1: =SLUMPMELLEM(1;20) og tryk enter. Klik på cellen A1 igen, så den markeres.

 

Hold musen over nederste højre hjørne af cellen.

 

Nu bliver din musepil til et kors i stedet.

 

Når pilen er blevet til et kors, så hold knappen inden,

og træk nedad.

 

Slip musetasten.

 

Nu skulle du gerne have en kolonne med tal som er tilfældige.

 

Opgave 2

Lav en ny kolonne med 10 tilfældige tal mellem 1 og seks. Det svarer til at slå 10 kast med en almindelig terning. Skriv en overskrift i kolonnens øverste celle: 'Hændelser'. Hvis der allerede står noget i den celle, må du 'indsæt række' - spørg google hvordan man gør i dit regneark.

 

Den næste kolonneoverskrift er 'Observationer'. Herunder skal du skrive alle de mulige hændelser eller observationer, der kan komme ved kast med terninger....dvs. 1, 2, 3, 4, 5, 6.

 

Nu er vi i C-kolonnen. Her er overskriften 'Hyppighed' Vi skal tælle hvor mange gang, hver hændelse optræder - f.eks. hvor mange 1'ere er der? 2'ere? osv. Imidlertid bliver tallene ofte lavet om af regnearket, så vi kan ikke bare tælle selv - vi skal have regnearket til at tælle for os... ny funktion:

 

TÆL.HVIS(fra:til;kriterie)